Arrangementer

På Flintstone Pub går du aldrig forgæves! Vi har noget at byde på til alle aldre og interesser i vores hyggelige lokaler placeret centralt i smilets by. Udover den gode stemning, kan du nemlig opleve en lang række underholdende arrangementer såsom live musik, sportsbar, whisky smagning, beer pong turnering, pubcrawl eller måske vil du selv leje pubben?

Whiskysmagning

Hos Flintstone Pub er vi kendte for vores store passion inden for god whisky fra hele verden. Den passion vil vi naturligvis gerne dele med vores trofaste gæster. Derfor byder vi hver anden måned på whiskysmagning for dig, der også er begejstret for de gyldne dråber.

Her vil være kyndige fagfolk til at guide dig igennem de mange forskellige varianter, og som med glæde vil udøse af deres ekspertise. Det koster blot 250 kroner per person at være med, og det er naturligvis inklusiv spiritus. Leder du efter de perfekte rammer for en mandeaften i byen med gutterne, så er whiskysmagning hos Flintstone Pub det perfekte bud og den perfekte start på aftenen! Vi afholder whiskysmagning lørdag d.16 september kl.17.00-19.00. Tilmelding til din bartender eller på info@flintstonepub.dk

Sports bar

Elsker du også sport? En kølig og velskænket fadøl i glasset og din yndlingssport på skærmen er en kombination, de fleste sportnørder sjældent siger nej tak til. Er det noget for dig, så sving forbi Flintstone Pub. Uanset om du er bidt af fodbold, golf eller pælesidning, opfylder vi altid vores gæsters sportsønsker og tænder for netop den sportsbegivenhed, du ikke vil gå glip af. Her kan du fange landskampe, Champions League, Europa League, Tour de France, Wimbledon eller topbrag i bokseringen.

Det hele vises naturligvis på storskærm, så du ikke risikere at gå glip af noget. Hvis du drømmer om at opleve et bestemt sportsbegivenhed i et hyggeligt miljø med andre sportsglade mennesker, er du altid velkommen til at ringe til vores søde bartender på 86 12 43 44 og høre, om vi kan vise netop din kamp. Vi kan ikke love, at dit yndlingshold vinder, men vi kan garantere for, at stemningen er i top, og at øllene er store. Vi har rettigheder til at vise kampe på TV3+, Kanal5 og 6'eren.

Live musik

Musik skal opleves live. Det er vores mantra på Flintstone Pub, og derfor inviterer vi den første og sidste fredag i hver måned til live-musik. Som publikum får du en unik og intim musik-oplevelse, da du har mulighed for at komme helt tæt på i vores stemningsfyldte lokale. Genremæssigt spænder vi bredt, og der er noget at komme efter for enhver smag.

Blandt navnene på plakaten finder du hovedsageligt dygtige bands inden for genrerne blues, rock og pop. Kom og nyd en drink eller en kold øl med god musik i ørene, som med garanti vil gøre det svært for fødderne at stå stille. Dansegulvet er naturligvis altid åbent til en svingom. Livemusikken starter kl. 22, og det er gratis at komme ind. Hvis du selv spiller musik og gerne vil dele dit talent med gæsterne på Aarhus’ bedste pub, kan du altid sende en cd med din eller jeres musik. Så vurdere vi, om det passer ind på vores bar.

Beerpong-turnering

Har du et knivskarpt boldøje og er præcis som få med en tennisbold, selv når de våde varer kommer indenbords? Så er du formentligt en haj til alles yndlingsdrukspil beerpong. Nu har du en unik mulighed for at dyste med eller mod kammeraterne i den glorværdige disciplin på Flintstone Pub i Aarhus. Hver anden måned holder vi nemlig en storslået beerpong-turning, hvor der bliver kamp til strengen.

Holdende består af to personer, og der kan max være ti hold med. Det gælder altså om at holde sig til, hvis man vil have chancen for at blive aftenens beerpong-mestre. Og det er ikke hvad som helst, I kommer til at dyste om. Vinderne løber nemlig med den gyldne Flintstone knogle – en ære der kun er de bedste forundt. Hør vores søde og sjove bartendere, hvornår de er klar som værter til det næste event. Det bliver yabadoosme sjovt!

Lån pubben

Står du og skal fejre noget? En fødselsdag, et svendegilde eller bare synes, der er anledning til en god fest med alle dine nære, så er Flintstone det oplagte valg. Her får du de hyggeligste rammer og den bedste atmosfære til netop dit event, uanset om I er en stor flok eller blot et lille selskab.

Vi efterlever netop dine ønsker, så I får den bedst tænkelige aften. Der er også rig mulighed for blot at reserve et bord, hvis du og dine venner vil være sikre på en god plads til aftenens fornøjeligheder. Giv os et kald på 86 12 43 44, så finder vi en løsning til dig.

Pubcrawl

Der er intet som en god pubcrawl! Tag en tur gennem Aarhus med alle studiekammeraterne eller kollegaerne efter en lang arbejdsuge. Og står der pubcrawl på programmet, er Flintstone Pub et obligatorisk stoppested på ruten.

Hvad end I starter eller slutter her, tilbyder vi den bedste stemning, de billigste priser og musik, der går lige i hofterne eller pegefingeren. Her er garanti for en fest, uanset om I er mange eller få. Så husk at svinge forbi flintstones. Men pas på – I risikere at blive hængende.