Pub Quiz i Aarhus

Udfordr dine venner i Aarhus’ bedste pub quiz

Er du på udkig efter en måde at sætte lidt gang i en ellers lidt grå hverdagsaften? Så tag dine klogeste venner under armen og besøg Flintstone Pub. Her behøver du nemlig ikke vente på, at det bliver weekend for at få en hyggelig og sjov aften i byen. Den første og sidste tirsdag i hver måned slår Flintstone Pub dørene op til pub-quiz. Her er der garanti for skarp konkurrence, god stemning og højt humør bag baren. Vi tør godt kalde vores quiz-aften den bedste og sjoveste i Aarhus, og selvom det er sjovt nok bare at være med, er der selvfølgelig også en fantastisk præmie til vinderne. Hvis du og dit hold formår at udkonkurrere alle de andre, får I intet mindre end en hel flaske sprut med tilbehør. Og bare rolig – den kan selvfølgelig også gemmes til andre aftner, hvis arbejdet eller studiet kalder tidligt onsdag morgen.

En god tirsdag aften med pubquiz i Århus

Der er altså lagt i ovnen til en god aften, hvis du er med på at quizze hos os. Her bliver du testet i paratviden om alt fra kongerækken til sport og geografi. Du skal dog ikke lade dig skræmme, hvis du ikke er den store bezzerwisser, for der er selvfølgelig også rig mulighed for blot at nyde den gode stemning og en kold fadøl i vores hyggelige lokaler. Det er gratis at være med, og som noget særligt får studerende rabat på øl. Så der er ingen undskyldning for ikke at glemme lektierne lidt og bruge en tirsdag aften med studiekammeraterne på Flintstone Pub i hjertet af Aarhus. Her kan I sammen bruge jeres viden til at dyste jer til en endnu sjovere aften og endda med øl i glasset til SU-venlige priser. Quizzen starter kl. 20.00 og varer 1,5 time, men du er selvfølgelig mere end velkommen til at blive hængene, når vinderne er blevet kåret. Festen stopper nemlig aldrig på Flintsone Pub.